Lang tradition for kvalitet
Schjerning Farver har rødder helt tilbage til 1886. Dengang handlede Emil Schjerning med maling, men han var ikke tilfreds med kvaliteten. Derfor begyndte han selv at blande malinger, der kunne leve op til hans høje krav.
Emil Schjerning var en frontfigur inden for kvalitet. Hans oldebarn, Birger Schjerning, var også en pioner i 1993, da han besluttede at udvikle kvalitetsmaling uden opløsningsmidler. Vi er stadig pionerer, når det gælder optimering af produktion og levering samt udvikling af kvalitet og hensyntagen til miljøet til fordel for vores kunder.